Det er nu slået fast, at Randers FC værdsætter Thomas Thomasberg så meget, at klubben ikke slipper ham for håndører til de nærige nordjyder i AaB. Det er min mavefornemmelse, at der er gode grunde til at holde på ham, og dette portræt er skrevet uden research – ved at holde fast i den mavefornemmelse.
At han har så stor værdi i randrusianske øjne, det er der flere årsager til: Han er et stil-ikon, han løfter Randersarven forbilledligt og han udvikler Randers til nye taktiske niveauer.
Fodboldtrænere bliver ofte filmet oppefra, og under covid-19-nedlukningerne, hvor frisørtiderne var lidt besværlige at få, kunne vi på tv se, og høre, Thomas Thomas Thomas af Thomasberg opmuntre spillerne:
Når hans hår får lov at vokse, som var han en asketisk nasiræer, der tjener i Templet i Jerusalem, så kan man tydeligt se den måne på baghovedet, der gør, at alle os andre voksne mænd kan spejle os i ham. Af samme årsag, og af biologiske årsager, har jeg fået en måne, der ligner.
Der findes et legendarisk klip, hvor daværende leder for Partiet Venstre Uffe Ellemann-Jensen bliver fotograferet nedefra, og følgelig skælder hårdt ud på fotografen: “Jeg vil kraftedme ikke fotograferes nedefra”. Bliver man fotograferet nedefra, fra frøperspektiv, så bliver man fremstillet magtfuld (og måske lidt arrogant).
Thomas Thomas Thomas af Thomasberg fik en opgave, det var nødvendigt at gå ydmygt til: Genrejsningen af Randers FC efter Moniz-affæren.
Han er et stilikon i sin fremtoning – og et forbillede som fodboldleder. Fodboldmunken. En nærmest helt almindelig jævn mand – der får fantastiske ting til at ske. Min egen frisør kommer med små spidse kommentarer om, at frisøren altså ikke kan gøre noget ved min begyndende ‘tyndhårethed’, men efter Thomas Thomasberg er jeg blevet ligeglad.
Den jævne almindelighed er dog blot indpakning, for inde bag er der et udviklingsorienteret taktisk geni, der rykker Randers FC til helt nye niveauer.
Selvom Thomas Thomasberg senere kom til frisøren, kunne man frygte, at holdet mistede sine kræfter, som Samson mistede sin styrke, da Dalila ragede håret af ham. Det skete ikke. Randers FC er i bedre form end nogensinde.
Randers FC i Europa… og videre i Europa!
Han har bragt Randers FC i en fantastisk form, hvor vi er gået videre fra europæisk gruppespil, skal møde Leicester fra den bedste engelske række, er stabilt med i Top 6 i Superligaen, har gode spillere i alle kæder – og spiller reelt attraktivt fodbold!
Nærværende skribent ville være fint tilfreds med en solid omgang 4-4-2 præget af hårdt arbejde, koldblodighed og kynisme, men Thomas Thomas Thomas har med sin ledelse af truppen hævet niveauet. Randers FC leverer langt over forventningerne – men dog stadig under forhåbningerne. Vi har trods alt ikke vundet Superligaen endnu, selvom Pokalsejren i 2021 er en fantastisk præstation. Der er stadig mål at nå!
Han kom til klubben i tiden efter Ricardo Moniz, og han kom med lige dét, vi havde brug for: Taktisk begavelse, god organisering og en bagkæde med 4 spillere. Jeg understreger det med de 4 i bagkæden, for det hænder, at Thomas Thomas Thomas tror, at et 3-mands-forsvar er løsningen på et problem, hvorefter vi spiller en elendig første halvleg mod Brøndby, skifter til 4-4-2, eller ofte 4-4-1-1, i anden halvleg, hvorefter alt falder på plads igen.
Mere end “bare” 4-4-2 …eller 4-4-1-1 …lad os kalde det 4-4-X
Det er dog ikke 4-4-X, som alle forventer fra Randers, som Randers har leveret under Thomas Thomas Thomas. Jeg vil udpensle det med en lettere karikeret sammenligning med den legenden Colin Todd.
Under Colin Todd, der til enhver tid vil blive modtaget som en helt i Randers, løb fløjene ned ad kanterne og lossede et indlæg ind i pandebrasken på en stærk angriber. Sådan som vi kunne lide det. Alternativt kunne en stikning i dybden midt på banen skabe en farlig situation. Uanset var det opgaven for angriberne at score målene. Det ligger lidt i jobbeskrivelsen, vil nogen mene, og sådan var det.
Colin Todd sagde på et tidspunkt, at man aldrig skal kritisere en angriber, der ikke scorer mål. Man skal først kritisere ham, hvis han ikke kommer frem til chancer. Derfor fik Ronnie Schwartz de chancer, han skulle bruge, for at blive til Plaffeministeren i sidste ende. Det er Colin Todds fortjeneste.
Med Thomas Thomas Thomas som kusk for De Blå Heste, virker det som om, angriberne ikke nødvendigvis behøver at komme frem til chancer i det hele taget. Hvis bare de skaber nok opmærksomhed om sig i feltet, så der skabes plads til midtbanespillerne, så er alt fint.
Derudover er der spillere på back-positionerne, der aflaster midtbanen: Ikke mindst Kallesøe og Kopplin. De skaber overtal og plads til, at midtbanespillernes målnæser kan stikke længere frem, end de ellers kan. Kantspillerne løber ind i banen og udfordrer – i stedet for at løbe til baglinjen, som de gjorde i gamle dage.
Alle på midtbanen får lyst til at udfordre og at score mål. Vito, Klysner, Johnsen, Lauenborg, Ankersen, Kehinde, Tibbling, Bundgaard… Hvem end der får bolden på midtbanen, så bliver jeg nu ikke overrasket, hvis spilleren banker den i kassen. Med tåen, knæet, hovedet, røven, navlen, hælen… Alle kan potentielt score med alle kropsdele, fordi Randers FC har bolden – og der bliver skabt ravage og overtal på de rigtige tidspunkter.
Der er plads til, at alle kan angribe. Og de får lyst til det. Det er ikke bare løb til baglinje og indlæg ind til alle midtbanespillerne. De udfordrer – og spiller sig igennem.
Og så er der dødboldene. Sikke nogle dødbolde. Hjørnesparket til det nærmeste hjørne af det tekniske felt, der så bliver forlænget eller sendt i kassen, har på få år fået klassikerstatus i Randers FC. Hvis modstanderne har læst det, så gør De Blå Heste bare noget andet end forventet, og så bliver det farligt alligevel. Randers er farligere på dødbolde end nogensinde (jeg er ikke typen, der tjekker statistik, så det er bare en formodning og en følelse).
Med Thomas Thomasberg i Randers FC har vi et stil-ikon, en taktisk begavelse, en samlende figur, et forbilledligt hold – og en træner med et pressetække, vi undlader at komme nærmere ind på.
AaB bliver ikke i denne omgang den filister Dalila, der klipper håret af ham, så han mister sine kræfter. Han er fortsat vores cheftræner – uanset frisure.
