HesteWiki: Den ultimative guide til nogle få #RandersFC-hashtags

Der er ingen tvivl om, at de mest aktuelle hashtags, er dem der på Twitter bliver brugt fra kamp til kamp. I Superligaen, #sldk, er de sammensat af forkortelser for de forskellige klubber, således at hjemmebaneklubben bliver nævnt først. #RFCAGF er således et hashtag, der vedrører en hjemmebanesejr til Randers FC mod AGF.

Der er dog også hashtags, der vedrører generel debat, specifik debat – eller blot er opstået som en hyldest til en spiller eller et fænomen. Her følger en oversigt over nogle af de hashtags, der er relevante at kende for nye såvel som gamle følgere af #RandersFC.

#HestErBedst: Ingen nærmere forklaring.

#HestBro: Lauenborg er den spiller i #RandersFC, der er allermest en #HestBro.

#DetRødeLyn: Har I set Klysner spille? #HurtigSomEtLyn #RødPåToppen

#sldk: Det hashtag hvor tweets om #RandersFC drukner mellem tweets om SønderjyskE, AGF, OB og andre klubber i bunden af Superligaen.

#DeLyseblåMedHestePå: En reference til trøjen.

#SlipKopplingen: Bjørn Kopplin er en gentleman, men når han tackler, så er der noget “release the kraken” over det.

#transferdk: Et hashtag hvor der er rygter om, hvilke superligaklubber der snupper Randers’ profiler, fordi deres fans bilder sig ind, at Randers-spillere ikke sigter højere. På det hashtag kan man også se folk undre sig over, at RandersFC henter totalt ukendte spillere som Odey, Piesinger, Kehinde og Berg Johnsen.

#HypHypOdey: Når Odey scorer. Det er en intertekstuel reference til skagensmaleren P.S. Krøyer, hvis maleri ‘Hip, hip, hurra’ meget godt indfanger stemningen over Odey. Hvad er det egentlig med Randers FC og skagensmalere?!?

#HepHepOdey: Den anden variant af #HypHypOdey. Måske er det endda den rigtige.

#AgesenErAwesome: Mads Agesen er i dag chefscout for #RandersFC, men han er stadig awesome.

#Hyp: Et meget kort hashtag relateret til udråbet “Hyp! Hyp! Hestene!”

#RFCAGF: En hjemmebanesejr over AGF.

#AGFRFC: En udebanesejr over AGF.

#ViErKronjylland: På et tidspunkt forsøgte klubben på top-down-manér at sætte skub til #ViErKronjylland. Det er i dag et overset hashtag. Det var i øvrigt for langt. #Kronjylland #ViErRanders

#ViErPolle: Da Nicolai Poulsen på et tidspunkt fortjente lidt ros for sin fight, lavede en engageret fan et banner med #ViErPolle. Der var også tweets. Banneret kom med til kamp i Lyngby. Efter kampen kastede Polle sin trøje ud til en tilfældig fan, der på det givne tidspunkt tilfældigvis stod tættest på banneret. Det er der slet ikke noget bitterhed over. Ikke længere. Polle har nu i flere år spillet for AGF. #DeErPolle

#DeErPolle: Se ovenstående.

#RandersErVerdensNavle handler mere om byen end om fodbold. Det er her, du kan læse, hvis en borger i Randers kommer i Guinness Rekordbog eller markerer sig på andre måder. Det er #MandBiderHund frem for #HundBiderMand. Hvis der også er en hest involveret, så er der måske ét af de andre hashtags, der kan bruges.

Hashtags kan fordeles i et diagram med to skalaer.