Skrevet af Mathias Schwartz Kirkegaard
I fodboldfankredse oplever vi jævnligt, at nogle fnyser hånligt af “fusionsklubber”. Det er for eksempel fans af Brøndby IF (skabt i 1964 ved fusion af Brøndbyøster Idrætsforening og Brøndbyvester Idrætsforening), der håner FC København for at være en fusionsklub. Jeg kunne også nævne fans af andre klubber.
Det er fordi, de ikke kender historien om Randers FC.
Og her er den så: Historien (set fra HESTETIFO)
Jeg var en ung skoleelev, da jeg begyndte at tage ind på Randers Stadion for at stå på den østlige langside og se Randers Freja vinde kampe i 2. division. De hårde opgør mellem Vorup FB og Randers Freja er meget symptomatisk for stemningen i byen: Vi kæmpede hårdt mod hinanden – nede på et ret lavt niveau. Det var som at slås under vand.
Selvom jeg voksede op i Kristrup, gik jeg i skole inde på Sankt Mikael Skole – den nu lukkede katolske privatskole. Det var slet ikke ubetydeligt, om man kom fra for eksempel Kristrup eller Nordbyen. Der var stor – oplevet – forskel mellem “den rigtige side af åen” og “den forkerte side”. Senere flyttede jeg i lejlighed i Wååårp, hvorved jeg nu boede “på den forkerte side af Århusvej. Randers var en by i konflikt med sig selv.
Geografien understøtter (stadig) skellet: Gudenåen og Randers Fjord adskiller nord fra syd – kun bundet sammen af en besynderlig kombineret gang/cykel/fjernvarmebro, en gammel blå jernbanebro (Randershest-farve, trods alt) og en ordentlig klump af en trafikprop.
Hvad havde vi, der samlede byen? Randers er en gammel arbejderby, men de industrielle stoltheder Dronningborg Maskinfabrik, togfabrikken og Randers Reb var blot skygger af sig selv. Vi husker også de pinlige bandekonflikter, H2O-banden og “vandpytterne” (skolebørnene, de rekrutterede).
11 blå heste stablet oven på hinanden med en bold på toppen
Hvis jeg skal fremhæve noget, der trods alt var der, så kan jeg selvfølgelig nævne Randersugen. Kulturen. Randers FC kom til i den samme ånd: Sporten er kultur, vi kan samle os om.
Da Randers FC i 2003 blev dannet som en overbygning til moderklubberne, vi hver især heppede på, da fik vi et fælles fodboldfyrtårn, hvis altså 11 blå heste stablet oven på hinanden med en bold på toppen kan udgøre ‘et decideret fyrtårn’, hvorfor I nok mere skal forstå det som et metafor, sådan at fyrtårnet er noget vi kan kigge på, og som kan guide byen uden om nogle skær, eller måske bare nogle sandbanker, I ved i Randers Fjord… Måske burde jeg have valgt en anden metafor. Ok, blå heste: “I kan godt hoppe ned igen!”
I forstår godt, hvad jeg mener. Randers FC samler byen. Når to randrusianere i dag møder hinanden et andet sted i landet, så er der ikke nogen tvivl om, hvilken Randersklub de begge holder med, hvis altså de altså bare er moderat interesserede i randrusiansk fodbold. Jeg ved det – for jeg bor et andet sted i landet, og mit vidneudsagn tæller som anekdotisk evidens!
Giv en krammer til fusionsklubben med den blå hest
Når man spørger i dag, hvad Randers er kendt for, så vil folk udenbys nævne Randers Regnskov, Memphis Mansion og Randers FC. Og så lige ‘Randers Memes’. Dem vender jeg tilbage til.
Jeg husker en kamp oppe i Helsingør, hvor vi stod en gruppe Randersfolk på det foldestillads, der udgjorde udebanetribunen – med udsigt til en fodboldkamp, André Riel, et lokalbanetog, et pissoir – og så nogle Helsingør-fans.
De var kommet op i Superligaen, og nu havde de lært en ny sang: “REND OS I RØVEN” skrålede de til melodien fra ‘Fem Frikadeller’ af Diskofil. Kampen var endnu meget ung, og de var i hopla. Da de var færdige, sang vi præcis det samme tilbage til dem. Så hørte vi ikke mere til dem resten af kampen. De var afvæbnet. De havde kun dét ene våben (og så André Riels bare røv).
Når jeg besøger udebaneafsnittet oppe i Farum hos FC Nordsjælland, så serverer de rosé i boden. Det har intet at gøre med, at de selv har lyst til rosé. Det har derimod alt at gøre med, at de tager ejerskab på folks fordomme – og derved gør dem ufarlige.
Der er måske nogen, der vrænger af “fusionsklubber med kort historie”, men fusionen er det bedste, der nogensinde er sket for randrusiansk fodbold. Det er ikke mange år – men sikke nogle år! Derfor giver vi fusionsklubben en kæmpe krammer: Ja, vi ER en fusionsklub! – og vi har samlet byen og oplandet om den!
Der er meget andet i Randers FC, der bare kører på skinner. Vi har I Randers en stolt historie med at bygge ting, der kører på skinner.
Hvilke Randers Memes skal vi nuppe?
Hvis nogen har fordomme om vores by, eller vores klub, så er det måske fordi, der er noget om det. Bare lidt. Nogle gange bliver vi dog alligevel trætte af at høre på det.
Klubben har en blå hest som maskot. Det er der da INGEN af de andre klubber, der kan slå. Det er ikke dér, de har nogen grund til at drille os. Hesten er det farligste dyr i Danmark, for alt ligner mad for en sulten hest.
Men så var der lige de der “Randers Memes”. Mokajen er vi godt i gang med at tage ejerskab på. Den er ret sjov, selvom kilden til Mokaï i virkeligheden springer i Ååårhus (Lystrup).
Til gengæld skal vi da lave en kampagne for at få Nike til at lave nogle særlige ‘Nike Shox Randers Limited Edition’, og vi burde da opmærke nogle scooter-parkeringspladser ved stadion.
Hvilke Randers Memes skal vi tage ejerskab på? Det finder vi ud af sammen. Jeg er frisk.