Fodboldklubber, fodboldspillere – og tilskuere for den sags skyld – har en markant stemme. Fodboldklubber og fodboldforbund er kulturinstitutioner, og vi skal have en kultur, hvor vi siger fra overfor krigen.
Den preussiske militærteoretiker ‘Carl von Clausewitz’ sagde, at krig er fortsættelse af politik – blot med andre midler. Senere sagde den franske sociolog Foucault, at politikken derimod er fortsættelsen af krigen – blot med andre midler. De to forskellige perspektiver siger noget om, hvad der bliver set som “det naturlige” eller “naturtilstanden”. For Carl von Clausewitz var det gensidigheden og freden, der var det naturlige.
Ud fra begge de to holdninger kan vi konkludere, at krigen i hvert tilfælde er ‘noget andet’ end politik. Når sportsklubber og sportsstjerner derfor forsøger sig med “vi skal ikke blande politik og sport”, så rammer de derfor helt forkert: Politik er ikke længere. Der er kun lidelsen – og den skal vi tage stilling til.
Vi skal have en kultur, hvor vi ikke ser krigen som “naturtilstanden”, men derimod ser krigen som en forfærdelig undtagelse. Denne forfærdelige undtagelse er startet af den ene part. Det er ikke noget, som begge parter selv er skyld i, eller man kan bebrejde tredjeparter som EU eller NATO.
Det er Rusland, der har invaderet Ukraine. Det er Rusland, der skal stoppes. Rusland skal stoppes med militær magt, økonomisk magt og kulturel magt. Det er hér, at ‘fodbolden’ kommer ind i billedet.
I weekenden har vi set flere markører af sympati med Ukraine og ukrainere. Det har været bevægende at se, at også når vi hygger os med fodbold, og egentlig tænker på noget andet, så husker vi stadig Ukraines lidelse.
Vi bør alle være med. Vi skal samlet råbe SLAVA UKRAINI – ÆRE TIL UKRAINE.
HESTETIFO har taget stilling. Har du?
