Skrevet af Mathias Schwartz Kirkegaard
Med et veloverstået transfervindue er det oplagt at se på, hvordan den idéelle start-ellever for Randers FC ser ud. Det er dog lige så sjovt at se på “skyggeholdet”: Den start-ellever, der ville være start-ellever, hvis den normale start-ellever ikke var der.
Derfor har jeg sorteret følgende fra:
Thomasberg, Carlgren, Kallesøe, Graves, Piesinger, Kopplin, Tibbling, Berg Johnsen, Vito, Kehinde, Kamara og Odey.
Skyggeholdet stiller op i en 4-4-2.
Trænerpositionen:
Som træner for skyggeholdet har vi en knivskarp Rasmus Bertelsen.
Rasmus Bertelsen er en fodboldtænker, som ifølge mange fans burde have haft chancen i stedet for Thomasberg. Da Bertelsen kom til, efter alt det rod med Gravgaard og Moniz, da kunne vi pludselig genkende Randers. Og der kom sejre igen. Vigtige sejre.
Rasmus Bertelsen er den cheftræner, der har haft det højeste superliga-point-snit for Randers FC: 17 kampe med et snit på 1,53 point. Colin Todd havde et snit på 1,45 og Thomas Thomasberg har – for nuværende – et snit på 1,39. Kilde: Superstats.dk.
Efter sigende mente han dengang, han var for ung til at være cheftræner, og han var da også yngre end flere af spillerne i truppen. Den type problemer har det med at forsvinde med tiden, så han er et godt bud på den næste Randers-træner.
Målmandsposten
Alexander Nybo og Jonas Dakir
På denne position er der sket ændringer i transfervinduet. Vi har hentet den bundrutinerede 1. Divisionsmålmand Alexander Nybo.
Med de mange kampe i første division er jeg ikke bange for at sætte Nybo ind i målet. Han kender også klubben fra ungdomsårene. Derudover har vi Jonas Dakir, der har stået mange pokalkampe for os.
Back-positionerne
Klysner, Oliver Bundgaard og Jesper Lauridsen
Oliver Bundgaard har været fantastisk på venstreback, og har følgelig også startet inde flere gange. Derudover er der Klysner, der gør det godt på fløjen, men tilsyneladende er ved at blive omskolet til offensiv back – ligesom Kallesøe blev det. “Det Røde Lyn” Klysner har den fart, vi skal bruge, hvis vi skal lave overlap og skabe overtal ude på kanten.
Jesper Lauridsen er heller ikke ueffen som back, men hans styrke ser jeg mest i defensiven, og han har i efteråret også dækket os ind som midtstopper.
Vi er ved at se et mønster: Højrekanter bliver omskolet til højrebacks (Kallesøe og Klysner). Venstrebacks bliver omskolet til midtstoppere (Marxen og Lauridsen).
Midtstoppere
Hugo Andersson, Michael Andersson, Kabongo og Lauridsen
Hvis vi står overfor en masse indlæg, eller vi selv har brug for at slå indlæg på dødbolde, så vil Hugo Andersson med sin markante højde være en god mand at have på banen.
Michael Andersson har godt nok været i Juventus tidligere, men FC Sion i Schweiz er ikke lige så prangende. Han har fået en kort aftale, og det er nok for at finde ud af, hvad han egentlig kommer med. Man er dog ikke uden talent, hvis man tager turen fra Malmö til Juventus.
Vi mangler stadig at se mere til Kabongo, der har været meget plaget af skader. Finder han sit topniveau, som ved gennembruddet i Brøndby, så vil han også presse sig på. Hvis Jesper Lauridsen gennemfører omskolingen som midtstopper, så har vi pludselig 4 midtstoppere til 2 positioner på vores skyggehold. Det er nok lidt mange – men forhåbentlig får vi gavn af konkurrencen.
Kanterne
Ankersen, Filip Bundgaard
Vores skyggehold har to fantastiske fløjspillere. Ankersen og Filip Bundgaard. Ankersen med sine energiske løb gennem… ja, hvad som helst… vil altid være et godt kort.
Den unge Bundgaard er uden tvivl et stort talent, der ikke er bange for at forsøge 1 mod 1. Når han får mere spilletid og selvtillid, så bliver han en juvel for Randers FC.
Maskinrummet i midten
Lauenborg, Onovo og Enggaard
På skyggeholdet bliver det selvfølgelig Lauenborg og Vincent Onovo, der sammen skal svinge dirigentstokken. 1, 2, 3, 4-og-1, 2, 3, 4. Dét er musik!
Særligt Lauenborg er en overset fighter, som jeg nødigt ville spille overfor. Jeg har tit set nogle Randersfans ryste lidt på hovedet af ham, for han laver gerne et frispark eller 10. Man skal bare se sådan på det, at han er i gang med at lave omelet. Og så slår man æg i stykker, som I ved. Han laver en rigtig god omelet.
Onovo har stået lidt i skyggen, men det betyder ikke, at han er en dårlig spiller. Dét, jeg har set, har været glimrende. Han har blot den udfordring, at det er umådeligt svært at kæmpe sig ind i idealopstillingen, da Randers FC har et sindsygt stærkt hold. Alle andre sæsoner ville vi være fint tilfredse med at have Onovo og Lauenborg til at løse opgaven på midten.
Enggaard er så den unge mand, vi i fremtiden forhåbentlig kommer til at se meget mere til. Randers FC er blevet ret gode til at bruge spillere fra Randers, så det er bare om at klø på. Til gengæld er det ikke nødvendigvis de helt unge spillere, der får faste startpladser. Konkurrencen er stor, og det er ikke ligesom i FCN, hvor der slet ikke er nogle ældre og mere rutinerede spillere, der skal vippes af først.
På toppen
Egho og Brock-Madsen
Lad os prøve at mindes sidste sæson: Egho blev rygtet til både den ene og den anden klub, blandt andre Brøndby, indtil han til sidst forlængede kontrakten. Det er altså den spiller, vi i dag har som førstevalg på skyggeholdet.
Det er ikke fordi, han har spillet sig selv af. Det er bare fordi, vi har hentet en endnu bedre spiller i Odey – og så Kamara er kommet tilbage fra skade. Egho er stadig en fremragende angriber!
Ved siden af har vi Brock-Madsen. Han bliver måske aldrig en stor målscorer, men han er perfekt til at lave det larm inde i feltet, der giver plads til at alle vores midtbanespillere får plads og lyst til at søge mod feltet og afslutte. Han skal bare gøre dét, hans spidskompetencer tilsiger – så er han en succes.
Skyggeholdet er dermed:
Nybo
Klysner, Andersson, Andersson, Oliver Bundgaard
Filip Bundgaard, Lauenborg, Onovo, Ankersen
Egho, Brock-Madsen
Det er et hold, der måske er lidt mere “Randers Classic” end start-elleveren. Kanterne vil måske lidt oftere løbe i dybden, mens Randers ellers har udviklet sig, så kanterne oftere søger ind i feltet og lader de to backpositioner om at løbe til baglinjen.
Skyggeholdet vil være ekstremt farlige på omstillinger. Brock-Madsen klarer rollen som target man, og lægger bolden videre til særligt Ankersen og Egho. Når det hele tumler rundt, vil vi dog stadig se Filip Bundgaard og Lauenborg gøre modstanderne usikre på kanten af feltet.
Skyggeholdet ville sagtens kunne overleve i Superligaen. Naturligvis. Det er dét, der er så vanvittigt ved denne herlige sæson i Randers: Vi har den bredde i truppen, der gør, at vi er gået videre fra gruppen i Conference League, men alligevel er godt med i Superligaen.
Det kan gå hen og blive en legendarisk sæson – selvom vi ikke vinder pokalturneringen i år.
