Voxpop med Krikke: Hestetifo svarer på kritik

HESTETIFO har lavet en voxpop og fundet "Krikke", der gerne vil udtale sig.

Hestetifo har dagen efter kampen været en tur nede i Storegade for at lave en voxpop om den tifo, der prydede Randers-afsnittet i Parken under 1-3-sejren mod FCK.

Ugen før havde fans fra FCK lavet en Olsenbanden-inspireret tifo, hvor et ur var indstillet på “13:12”. Med talkoden 1-3-1-2 sendte de beskeden A-C-A-B, hvilket står for “All Cops Are Bastards”.

I den anledning var nogle Randersfans mødt op med en tifo med talkoden 5:8:19:20, hvilket giver bogstavkombinationen H:E:S:T.

TIFO’en fotograferet før kampstart, hvor kun få Randersfans endnu havde fundet deres pladser.

Stemningen var høj oven på sejren, men så mødte vi “Krikke”, der tilfældigvis var i Storegade allerede lørdag formiddag. Han krævede at svare på spørgsmål til vores voxpop.

Krikke: “Det var dog den værste TIFO, jeg længe har set! Er det et regnestykke? Er det en fjollet måde at skrive en brøk? Den er uforståelig!”

Hestetifo: “Som fans af Randers FC har vi nogle issues med equestrian (ridesport, red.). Det her er en af de mere subtile måder, vi kan bringe et budskab om, hvad det er, vores standpunkt er.”

Krikke: “Subtilt? For det første er det en reference til en kamp i sidste uge, der ikke interesserer mig en døjt, og for det tredje er det umuligt at tælle sig frem til bogstaver’n, når man har klove! Så skal man tælle til 19, og så skal man skisme ikke sættes til at tælle forfra til 20 bagefter! JEG HAR KUN 4 KLOVE OG LIGNER EN IDIOT I EN TOILETKØ, NÅR JEG TÆLLER MED DEM!”

Hestetifo: “Jeg kan godt forstå, at nogle undres. Jeg kan også godt forstå, at nogle er decideret utilfredse. Det er har meget at gøre med hvilket udgangspunkt, man har at se det fra.”

Krikke: “Herfra hvor jeg står, kan jeg slet ikke se, hvad den tifo har med AGF at gøre? Har du et helt andet udgangspunkt? Du er helt væk!”

Hestetifo: “Men jeg synes stadig, at der skal være plads til, at man kan komme med budskaber på kreative måder med glæde og overskud på en på den måde fornuftig måde.”

Krikke: “Jeg tænker, du kunne have en stor fremtid foran dig nede i AGF’s SoMe-afdeling!”

Herefter tøltede Krikke videre, mens han slubrede af sit hestespark. Hestespark er cocktail’ern, som alle snakker om.